1. Gravøllet

Våren kom og tøed jorden,
Vinter blev til grønne agre,
Græve mænd vi samled her,
Striden kaldt', så satte vi sejl

Hør! Hør!
Kvinde, kom med øl,
Kvinde, kom med kød,
Gravøllet drikker vi til fæller vores, der døde!

Englaland i gryet sås,
Gyldent sand og kystens mader,
Ved havstokken vi fandt en by
Med kirketårn, der løb vi i land

I en by tømt for mænd hæerged vi,
Vi tog deres løssøre, guld og kvinder,
Mens kirkens klokker kimed' varlsen.

Hør! Hør!
Kvinde, kom med øl,
Kvinde, kom med kød,
Gravøllet drikker vi til fæller vores, der døde!

Påvejen ned mod skibene, En bondehær fra skoven stormed'.
De fór frem med fork og le,
Mange mænd slagtedes der.

Fællers lig brev båret frem,
En storslået høj vi graved' for dem,
Engelskmænd i dynger lå.
Legemerne blev ravnens bytte.
Sommeren, den gik pæå hæld,
Vi vendte tilbage til vore hjem.
Med lovsang og strengeleg,
Vi bænker nu og drikker gravøl.

Hør! Hør!
Kvinde, kom med øl,
Kvinde, kom med kød,
Gravøllet drikker vi til fæller vores, der døde!

2. Tvende Ravne

Ravn hin sorte sidder i en ask, skuer ud på sletten grøn.
Mænd i brynjer samler sig til krig, hvasse økser under himlen blå.

Ravn hin sorte flyver hen fra øst, sætter sig i asken grå.
Ravnen siger "Stridsmænd kommer hid, sletter farves rød i dag."

Tvende ravne sidder i asken,
Tvende ravne skuer på valen,
Tvende ravne tæller bedrifter,
Erindring og tanke, de ser på alt.

Ravn hin sorte siger til den anden, "Stridsmænd kommer østenfra,
Hjelme glinser stolt i solens lys, (og) faner rander bakkens ås."

Ravn hin sorte siger til den anden, "Her er ej et sted for frygt.
Mange sønner falder her i dag, mødre græder denne kvæld."

Tvende ravne sidder i asken,
Tvende ravne skuer på valen,
Tvende ravne tæller bedrifter,
Erindring og tanke, de ser på alt.

Ravn hin sorte siger til den anden, "Tapreknejte strider hardt,
Kampråb runger kækt på sletten grøn, hæder er der her at få!"

Ravn hin sorte siger til den anden, "Ære er ikkun dødemands eje,
Gravens kulde vender de fleste, mjøden smager bitter der."

Tvende ravne sidder i asken,
Tvende ravne skuer på valen,
Tvende ravne tæller bedrifter,
Erindring og tanke, de ser på alt.

3. Nidvisen

Hey! Skampletten sættes på dig, nidding!
Hey! Skamskændt, så skal du dømmes nidding!
Jeg rister bodruner, jeg rister blærgeruner,
Jeg rejser nidstangen, jeg retter den mod dig.

Hasselkæppen hæves, hestens stygge hoved griner,
Koldt, fra kroppen kappet, gabet gnægger nu i tavshed,
Øgets øde øjne uden spor af ømhed stirrer,
Over mørke marker, stangen knejser stolt y stilhed.

Hey! Skampletten sættes på dig, nidding!
Hey! Skamskændt, så skal du dømmes nidding!

Jeg sender dig argskab, jeg sender dig galskab,
Jeg sender dig pinsler, jeg rister rune tre.

Trolden, algen, tursen, trænger på i tussemørket,
Vætten aner varsler, farer værgeløst om i vanvid.
Rodløs er hin rådvilde, revet ud af dvalens glemsel,
Den vil fred ej finde, før du her fra landet flygter.

Hey! Skampletten sættes på dig, nidding!
Hey! Skamskændt, så skal du dømmes nidding!

Jeg kvæder nifvisen, jeg kvæder nag-visen,
Jeg kvæder din modgang, mens stangen knejser stolt.

Dulgt' er dåden dyster, døden din jeg spår i mulmen,
Varligt vælges ordet, gammel visdom deri vogtes,
Mørke ord jeg mæler, røver magt fra mand og mandsling,
Disse ord jeg råder, disse ord jeg rister rette.

Hey! Skampletten sættes på dig, nidding!
Hey! Skamskændt, så skal du dømmes nidding!

Jeg rister bodruner, jeg rister blærgeruner,
Jeg rejser nidstangen, jeg retter den mod dig,
Jeg kvæder nifvisen, jeg kvæder nag-visen,
Jeg kvæder din modgang, mens stangen knejser stolt.

4. Jotunheimsfærden

Nu, i skærsommerens varme,
Markerne er grønne,
Frejas frodige barm,
Vi skal brygge

Øl, vi må ha' den kedel,
Øl, jætternes mægtige ølkar,
Øl, vi må drage til Hymer,
Øl, der er langt at fare.

Rejs, rejs, rejs til Jotunheim,
Hymers kedel for at finde,
Drag til jætteland, held nede
ved himlens rand,
For der, for der bor Hymer,
Rejs, rejs, rejs til Jotunheim,
Hymers kedel for at vinde,
Rejs, rejs alle modige mænd,
For tørsten og for æren.

Nej, er jeg vil forglemme,
De, der falder der,
Når vi kommer hjem,
Skal vi brygge

Øl, til deres ære og hyldest,
Øl, til at slukke vor tørst,
Øl, vi må ha' den kedel,
Øl, den er Udgård største.

Rejs, rejs, rejs til Jotunheim
Hymers kedel for at finde,
Drag til jætteland, held nede
ved himlens rand,
For der, for der bor Hymer,
Rejs, rejs, rejs til Jotunheim,
Hymers kedel for at vinde,
Rejs, rejs alle modige mænd,
For tørsten og for æren.

Rejs til Jotunheim,
Rejs.

5. Bersærkergang

Vrede griber mit sind,
Galde æder min sjæld,
Brynjen kaster jeg bort,
Blodtørst, bersærkergang!

Strid kalder mig, som fra søvnen,
Vækkes jeg,
Strid kalder mig, raseri,
Som en rus,
Ej kender jeg rædslens røst,
I mit hjerte,
Ild kan ej bænde, jern, ved jeg,
Kan ej bide.

Valens kampråb runger,
I den tunge luft,
Grebet som af galskab,
Som i fuldskabs vold.

Vrede griber mit sind,
Galde æder min sjæld,
Brynjen kaster jeg bort,
Blodtørst, bersærkergang!

Olm som en tyr, vredens varme,
Fylder mig,
Olm som en tyr, bryndens brøl,
Lyder hojt,
Ve dem, der her møder mig,
I slaget,
De må enhver lade deres liv,
For mit sværd.

Vilde øjen, der glaner,
Øjen, der raner mod,
Skjoldets rand jeg bider,
Tænder slider træ.

Vrede griber mit sind,
Galde æder min sjæld,
Brynjen kaster jeg bort,
Blodtørst, bersærkergang!

Valens kampråb runger,
I den tunge luft,
Grebet som af galskab,
Som i fuldskabs vold.
Vilde øjen, der glaner,
Øjen, der raner mod,
Skjoldets rand jeg bider,
Tænder slider træ.

6. Hedens Døtre

Hedens døtre danser på viden.

7. Festen

Nu skal festen snart begynde,
Øllen flyder fra vor tønde,
Kvinder skænker øl i horn,
Festen slutter først i morgen.

Over, bålet steges kødet,
Vi ta'r kvinder med i høet,
Mænd, der kæmper vinder kvinder,
Til at hold' sig varm til vinter.

Under bøgens brede kron' sidder vi,
Hey! Hey!
Vi drikker tæt, kølig øl i horn,
Festen slutter først i morgen.

Nu skal festen snart begynde,
Øllen flyder fra vor tønde,
Kvinder skænker øl i horn,
Festen slutter først i morgen.

Dansen svinger lystigt om, rundt om os,
Hey! Hey!
Møerne smiler så sødt til os mænd,
Hey! Hey!

Nu skal festen snart begynde,
Øllen flyder fra vor tønde,
Kvinder skænker øl i horn,
Festen slutter først i morgen.

Hey! Hey! Hey! Hey!

Kvinderne viser der's barm frem til os,
Hey! Hey!
Nu er det tid til at vis', hva' vi ka',
Hey! Hey!

Nu skal festen snart begynde,
Øllen flyder fra vor tønde,
Kvinder skænker øl i horn,
Festen slutter først i morgen.

Rundt om bålet åd vi kødet,
Vi tog kvinder med i høet,
Dem, der kæmped', de fik kvinder,
Til at hold' sig varm til vinter.

8. Spillemandens Dåse

En vår morgen, da solen stod højt,
Til byen en spillemand kom,
Han sat' sig og kigged' omkring,
Og nu da skaren kom nærmere, begynt' han at spill'.

Byens godtfolk, de dansed' og lo,
Som fortryllet af musikkens klang,
Men en karl, han spejded' en æske,
En sølvdåse, som spillemanden, han prøved' at skul'.

"Spelmand, spelmand, spelmand, si' vos, wa' do har i æ dås,
Spelmand, spelmand, spelmand, vis no, wa' der æ i æ dås."

Trods hans klager, rives dåsen fra hans hænder,
Da låget løftes blev himlen så sort som den mørkest' nat,
De meldt' aldrig, hvad de så, ikke en sjæl undslap.

Den aften da solen gik ned,
Lå byen så underligt stil'
Den fremmede, han var Fanden selv,
Og nu, da mørket frembrød, så begyndt' han at spil'

Spillemandens dåse.
Spillemandens dåse.

9. Skovens Kælling

Da jeg gik ude en ensom nat,
Hey ho, i den vilde skov,
En kælling ful, hun til mig kom,
Hey ho, hun stank så fælt,
Hendes blottede barmm til bæltet rakte,
Hey ho, i den vilde skov,
Med tandløst smil og rådden mund,
Skovens kælling til mig talt'.

Hey ho
"Du ganger ene, du ganger silde,
Hey ho, i den vilde skov,
Og menneskekød mig tykkes godt",
Hey ho, i den vilde skov,
Dit liv og legeme du må beholde".
Skovens kælling til mig talt'.

Hey ho, i den vilde skow,
Fanget af hendes arme,
Trykket til hendes barm,
Hey ho, i den vilde skow.

Hey!

Jeg gjord min pligt, men gjord det nødigt,
Hey ho, i den vilde skov,
Hendes kvalme dunst jeg kvaltes af,
Hey ho, hun stank så fælt,
Hendes pjuskede hår som tjørnekrattet,
Hey ho, i den vilde skov,
Det grimme åsyns mørke miner,
Skovens kælling til mig talt'.

Hey ho

"Kom, di du nu mit hvide bryst,
Hey ho, i den vilde skov,
Ja, drik nu dybt of drik dig mæt".
Hey ho, hun stank så fælt,
"Jeg takker dig og gaver giver,
Hey ho, i den vilde skov,
Som karle tolv du kræfter får",
Skovens kælling til mig talt'.

Hey ho, i den vilde skopv,
Fanget af hendes arme,
Trykket til hendes barm,
Hey ho, i den vilde skov!

10. Skønne Møer

Udi engen ved æ flod,
Bondens yngste datter stod.

Hey!
I skønne møer!
Hey, jeg lå med hin vænne mø,
Mellm hendes silke lår,
I staldens duftende hø,
Så rødt som rust var hendes hår.

Skænkestuens skønnes tøs,
I æ stald slap barmen løs.

Hey!
I skønne møer!
Hey, jeg lå med hin vænne mø,
Mellm hendes silke lår,
I staldens duftende hø,
Så rødt som rust var hendes hår.

Smukke tøser, skønne møer,
Ædie frøkner, usle skøger.

Ud til stadens smalle stræde,
Smedens viv i døren sad.

I skønne møer!
Hey, jeg lå med hin vænne mø,
Mellm hendes silke lår,
I sengens duftende hø,
Så sort som kul var hendes hår.

11. Brages Bæger

Brages bæger, mjøden skænkes,
Brages bæger, Mjølner skildres,
Brages bæger, sølvbelagte,
Brages bæger, hør min løfte.

Hør! I hin gamles navn, under Mjølners tegn,
Kruset løftes højt, brødre i vor sal,
Hedengangne mænd, mindes for deres dåd,
Drik et drag til dem, og din egen ære!

Brages bæger, mjøden skænkes,
Brages bæger, Mjølner skildres,
Brages bæger, sølvbelagte,
Brages bæger, hør min løfte.

Hør! I hin gamles navn, under Mjølners tegn,
Kruset løftes højt, ed aflægger jeg.
Vestpå søger jeg, sværdet synger gævt,
Velstand lover jeg, til den, der følger.

Brages bæger, mjøden skænkes,
Brages bæger, Mjølner skildres,
Brages bæger, sølvbelagte,
Brages bæger, hør min løfte.

Hey!

Brages bæger, mjøden skænkes,
Brages bæger, Mjølner skildres,
Brages bæger, sølvbelagte,
Brages bæger, hør min løfte.

12. Havets Plage

Nede ved kystens øde egne ligger snekken bi,
Fjordens odder skjuler skibet med det sorte sejl,
Vagten står i stævnen og spejder ud til havets rand,
Venter på en ensom kogge, fyldt med sydlandks guld.

Ude på havet sejler et skib, tynget af sit læs,
Lydløst og med lynets hast, sejler snekken frem,
Hvæsset klinge så blanke som sølver spejler solens lys,
Havet farvs rødt med blod,
Fredelige sømænd slagtes for deres guld.
Havets plage,
Havets plage,
Havets plage,
Havets plage!

Havets plage